|
Overlærer J. Rich. Randskov 1962-1966 Opvokset i et skolehjem i Melby, hvor faderen var førstelærer. Hans oprindelige mål var at blive lærer. Efter at have taget lærereksamen gik Randskov op til studentereksamen og blev i 1933 teologisk kandidat. Randskov har virket ved Grøndals kirken og Adventskirken. Først i halvtredserne blev han lærer og derefter forstander ved Svinninge realskole, sammen med fru Elly Jensen. Med Willy G. Hebin flyttede J. Richard Randskov sit virke til Jyderup Realskole, og her gjorde Randskov en enestående energisk indsats for at oprettet Jyderup Realskoles Kollegium og var utrættelig med ideer til at midler til starten. Kollegiet var hans "hjertebarn" og han var lykkelig, da planerne kunne realiseres. Jyderup Realskoles Kollegium. Efter skoleåret 1965/66 valgte J. Rich. Randskov at forlade lærergerningen og går nu tilbage til sin gamle gerning og er indstillet til det ledige embede som sognepræst ved Simeons kirken, København. Kaldelsen ventes at foreligge i løbet af efteråret1 Lidt om Hr. Randskov før 1962: 1957 nov.; Hjemmene kulturens og samfundets grundpiller. "Ynger hjem" i Hjembæk indledt sæsonen. I Hjembæk sogn foretrækker man at kalde de sammenkomster, der arrangeres i lighed med "unge hjem", for "Yngre hjem" for dermed at antyde, at man ikke behøver at være så ung endda for at deltage. I aftes indledtes sæsonen med god tilslutning, og deltagerne fik et udbytte, der lover godt for de kommende aftener. Efter velkomst ved pastor Ellitsgaard talte realskolelærer Randskov, Svinninge Realskole, ud fra emnet "med hjem skal man land bygge". Talerens belyste indledningsvis, hvordan vi gennem verdenshistorien har set flere af de gamle kulturer gå til grunde, netop fordi hjemmelivet gik i stykker, f.eks. Romerriget og Frankrig før revolutionen i 1789. Det gamle Kina, indtil kommunismen vandt indpas, og det Jødiske folks kultur, hvor familier trofast holdt sammen om hjemmene og dermed hindrede kulturen i at gå til grunde, er eksempler på det modsatte. Taleren mindes ofte, at da han som dreng skulle lære om de 10 bud, så indprentede hans far, som var lærer ved skolen, at det fjerde bud skulle hver gang siges helt ud "Du skal ære din far og din mor, for at du må blive længe i landet". Det havde givet ham en forståelse af, hvad faderen hermed tænkte på, at man ved at ære slægten og dermed hjemmene var med til at bære sit land frem, for hjemmene er samfundets grundpiller. Børnene, det går ud over Realskolelærer Randskov fortale derefter interessante træk fra 20 års virke som præst i København og belyste ved eksempler, hvordan det nik kan være dybt alvorlige forhold, der ligger til grund for skilsmissebegæringer, men også meningsløse småting. Samfundet har sit store ansvar. Bolignøden har ganske givet en meget stor del af skylden for, at mennesker kan gå hinanden på nerverne. Også pressen har et ansvar, idet der ofte bliver skrevet om ægteskabets opløsning som noget ganske normalt. Men det er børnene, det går ud over. Det er dem, der må undgælde for de voksnes hårdhed og for samfundets manglende hjælp, og for dem kan det blive til ubodelig skade for hele livet. Taleren sluttede en appel om at holde det løfte, man som brudefolk gavn hinanden, højt og helligt, så de kunne virke som modgift mod tidens opløsende tendens. Efter sangen "Frihed er det bedste ord" blev der holdt en hyggelig kaffepause, og derefter læste lærer Randskov på glimrende måde H.C. Andersens "Regndråben" og "Det er ganske vist" og pastor Ellitsgaard afsluttede med at tale ud fra bryllupsritualet, hvorefter man sang en aftensang. Næste sammenkomst bliver en adventsfest, der holdes den 10. december 19572 1960 mar.; "Hatten af for i går i KFUM" Forstander Randskov, Svinninge, holdt i aftes et overmåde interessant foredrag, ved et ungdomsmøde på KFUM, Jyderup. emnet hed "Hatten af for i går", og forstanderen belyste, hvilken rig arv ungdommen har fået at løfte. Hjemmets arv er den første, vi modtager, og når man i dag kan mærke reaktion fra ungdommen mod en moder og fader, så kunne man have lyst til at minde de unge om, at om 15-20 år er det dem, der skal være de vejledende. Vore største personligheder lader takken gå tilbage til det grundlag, de fik hos en moder og fader. Fædrelandets arv tager man måske, som en selvfølgelighed, men hvor er det værdifuldt at kunne leve i et frit land, der har givet os, menneskeværdige love. Det vigtigste af alt er Guds arv til mennesker, og det store gode er, at vi har fået en kristen kirke. Mange unge har svært ved at se, at det er en arv, der skal regnes med, men tænk, om vi ikke havde en kirke i Danmark, hvordan tror man så, det ville have været at være unge i dette land. Efter foredraget, der blev påhørt med stor interesse, læse forstanderen på genial måde H.C. Andersen: "Det er ganske vist"3 [fra Christian Larsen; Fra skoleanordning til den store skolekommission, Ph.-d. Afhandling 2008] Bestyreren af Svinninge private Realskole fandt det i 1962 ikke længere rentabelt at drive skolen, og følgelig ville han lukke realskolen. Hjembæk-Svinninge Kommune følte sig derfor nødsaget til at oprette en realafdeling ved Svinninge Kommuneskole, men der meldte sig kun 3 elever til den nye III R. I Undervisningsministeriet, der skulle godkende denne nye realafdeling, undrede man sig over dette. Amtsskolekonsulenten kunne oplyse, at to af de tidligere lærere på realskolen i Svinninge var blevet ansat på Jyderup Realskole, og at de havde været rundt hos forældrene og kapre elever til Jyderup Realskole. Lærerne havde fortalt forældrene, at deres barn ville få det svært ved at klare sig i en kommunal skole, men hvis barnet kom med til Jyderup Realskole, ville man sørge for særundervisning. Kun tre forældrepar valgte at blive i Svinninge5 1962 maj; Børn fra Svinninge til Jyderup Realskole Det ønsker forældrene, hvoraf 85% deltog i mødet i aftes Et møde i aftes i Svinninge forsamlingshus for forældre til elever i Svinninges realskoles 4. mellem kunne fremvise en usædvanlig stør mødeprocent, idet ca. 85% af de pågældende forældre var repræsenteret. Man drøftede mulighederne for næste skoleår, og kun tre forældre gav udtryk for tillid til oprettelsen af kommunal realafdeling i Svinninge efter sommerferien, hvorimod 21 indmeldte deres børn til Jyderup Realskoles realklasse, hvor de skal begynde det nye skoleår. Som nævnt flytter lederne i Svinninge, W.G. Hebin og J.R. Randskov, også til Jyderup, og indmeldelsen af børnene kan tages som en tillid til disse, der skal lede Jyderup Realskole6 Overlærer J. Rich. Randskov ses i Jyderup Realskoles årsberetning 1961-1963 For skoleåret 1962/63 og at undervise i regning, matematik og tysk4 1962 aug.; To busser til Jyderup Realskole Skoleinspektør Hebin, der skal være den nye leder af Jyderup Realskole, er nu ved at tilrettelægge arbejdet for det nye skoleår. Skoleinspektøren er, som det vil vides, tiltrådt sammen med forstander Randskov, fra den nu nedlagte Svinninge Realskole. Foruden de elever, der er på skolen, vil der komme 30 kostelever, samt 35 elever fra Svinninge Realskole. Skolen begynder tirsdag den 14. kl. 8.30, og vi er anmodet om at meddele, at busserne med eleverne fra Svinninge går fra "Skansen" i Svinninge præcis kl. 8. Der vil således komme to busser med elever, idet også kostskoleeleverne kommer pr. bus fra den nye kostskole i Særslev7 1963 og 1964 vaarmarked Rejsegilde på Jyderup Realskoles Kollegium. På Jyderup realskoles kollegium holdt man i går rejsegilde på hovedfløjen, nærmere betegnet den fløj, som skal rumme spisestue, køkken, tre opholdsstuer samt i kælderen sløjd- og hobbyrum. Denne fløj ligger imellem den næsten færdige blok med 24 elevværelser til drengene og den tilsvarende bygning til pigerne, hvor man endnu kun har støbt grunden. Bagved sidstnævnte blok bliver til sin tid anlagt en dejlig sportsplads på ca. 1 1/4 tdr. land med diverse boldbaner, løbebaner osv. I den lille højtidelighed i går deltog ekspeditionssekretær Herfelt og chefarkitekt Sevaldsen, København, medlemmer af skolens og kollegiets bestyrelse samt bygmester Erling Nielsen, Svallerup og håndværkerne, der er beskæftiget ved byggeriet. Mange menneskers idealisme. Stedfortræder for Skolebestyrer Willy G. Hebin, overlærer Randskov sagde bl.a.: Dette forehavende er ikke noget almindeligt byggeri, forarbejdet har været præget af mange menneskers idealisme, initiativ og fremsyn, præget af ønsket om at skabe et hjem og et fristed for børn og ungdom, hvoraf mange fik lært livets alvor og brutalitet at kende i en alt for tidlig alder. Ligesom man i byerne laver "heller", lægger vi her sten på sten til dette hus med ønsket om, at det må blive et "helle" midt i livets farlige færdsel. (Rettet teksten der stod Forstander Randskov, Svinninge (der kom han fra) men var ansat som lærer på Jyderup Realskole og var stedfortræder for Willy G. Hebin i dennes fravær (Hebin er på ferie i Harzen)8 1965 jan.; Randskov holder foredrag i KFUM Har vi en fri vilje? Forstander Randskov på KFUM "Har man lov at gøre som man vil?" Sådan lød spørgsmålet i den tale, forstander Randskov, Svinninge, holdt ved ungdomsmødet i aftes på KFUM i Jyderup. Taleren sagde bl.a.: Spørgsmålet gentager sig i alle slægtled af ungdom, hvis første problem er: Har vi i det hele taget en fri vilje? Randskov nævnede, at for de livsveje, vi skal gå, gælder den samme lov, som lyder i færdselsloven: hensynsfuldhed. Det gælder også i de rent personlige forhold, hvor dog vort indre system af hæmninger ofte kommer os til hjælp. Emnet blev belyst ved en række eksempler og erfaringer, navnlig fra Rich. Randskovs tid som præst og forstander. Ser vi tingene i relation til vort standpunkt overfor Guds vilje, da siger bibelen os, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt for et menneske. det er godt at lytte til de ord, der siger: "Fyld dit sinde med det, der drager dig opad". Gør vi det, da løser mange problemer sig. Formanden for KFUM og K, gårdejer Poul Rasmussen, Tornved, takkede for, hvad man havde fået at arbejde videre med. Efter en kaffepause sluttede forstander Randskov med en andagt9 1966 sept.; Rich. Randskov bliver atter præst Forlader sit virke ved Jyderup Realskole, og sit "hjertebarn" Realskolens Jyderup Kollegium Tidligere præst og tidligere forstander, nu overlærer ved Jyderup Realskole, Richard Randskov, går nu tilbage til sin gamle gerning og er indstillet til det ledige embede som sognepræst ved Simeons kirken, København. Kaldelsen ventes at foreligge i løbet af efteråret. Richard Randskov har bopæl i Svinninge, men virker i Jyderup. Omkring 1950 tog Randskov afsked med præstegerningen, efter at have virket ved Grøndals kirken og Adventskirken. Opvokset i et skolehjem i Melby, hvor faderen var førstelærer, længtes Randskov tilbage til skolelivet, i det hans oprindelige mål var at blive lærer. Efter at have taget lærereksamen gik Randskov op til studentereksamen og blev i 1933 teologisk kandidat. Først i halvtredserne blev han lærer og derefter forstander ved Svinninge realskole, sammen med fru Elly Jensen. Med Willy G. Hebin flyttede Richard Randskov sit virke til Jyderup Realskole, og her gjorde Randskov en enestående energisk indsats for at oprettet Realskolens Kollegium og var utrættelig med ideer til at midler til starten. Kollegiet var hans "hjertebarn" og han var lykkelig, da planerne kunne realiseres. Alligevel kunne han ikke slippe kirkens atmosfære og flere gange har han prædiket i forskellige kirker, til beslutningen blev taget, om atter at blive præst, hvorefter han søgte embedet ved Simeons kirken10 1966 nov.; Fra katederet til prædikestolen Afskeds interview med overlærer Richard Randskov Det er ingen hverdagsbegivenhed, at en præst forlader præstegerningen for at blive skolemand i en længere årrække, for udrettet et livsværk (oprettelse af Kollegiet) for derefter at gå tilbage til præstegerningen i en alder, hvor håret normalt begynder at gråne. Dette er hvad der sker for Richard Randskov tidligere præst på Nørrebro, forstander og indtil 1. november i år (1966) overlærer ved Jyderup Realskole og fra 15. november atter præst på Nørrebro. Inden afrejsen har vi haft en samtale med Richard Randskov, som fortæller, at det trods alt har været svært at tage afsked med skolen og med børnene. Den sidste skoledag - Hvordan forløb sidste skoledag? - Jeg begyndte med at tage bøgerne frem, men så rejste der sig et ramaskrig, så jeg måtte falde til føje. Der var gaver fra lærerne, og derefter kom et par lange drenge fra realklasserne og ville "bære i guldstol", så man følte sig svævende mellem himmel og jord - over til deres Klasse, hvor Jens Carl tolkede kammeraternes tanker ved afskeden samt overrakte gaver. En tung afsked - Og afskeden med Kollegiet? - Det var et kapitel for sig, og det lyder måske højtravende, men det var som at skære i levende kød. Hvis en skole har fået en gave - og opgave - at have en kostafdeling, da bliver børnene i allerhøjeste grad "vore" børn, som vi ikke blot har ansvar for i skoletimerne, men i endnu højere grad i døgnets øvrige timer, hvor de fleste andre børn fra skolen kan gå hjem til mor og far og et hjems tryghed. Så længe Kollegiebørnene er hos os, har de kun os at stole på og har brug for vor forståelse, overbærenhed, udholdenhed og kærlighed. Vi er så heldige, at der på Kollegiet er to ægtepar, som både holder af børnene og forstår det specielle ansvar, ægteparrene Ester og Axel Duus og Rie og Varg Larsen, og på selve skolen står man naturligvis også sammen om opgaven. Også Kollegiebørnene havde skillinget sammen af deres lommepenge og gav mig en meget smuk bog i skindbind. Den skal have hæderspladsen på min reol i fremtiden. Fik ideen - Formandsposten? - Den beklædte jeg indtil jeg - da dagen sluttede med et bestyrelsesmøde - medlagde mit formandshverv. Repræsentanter for bestyrelsen havde ganske vist opfordret mig til at fortsætte som formand, men det ville have rummet for store vanskeligheder, så det må, hvor meget det end smerter mig, være slut. Bestyrelsesmødet sluttede med en lille festlighed, hvor fru Anna Møller Hansen, Axel Duus og fru Varg Larsen takkede i smukke ord, og jeg blev overrakt en dejlig erindringsgave. - Kollegiet var Deres ide? - Det var det - og jeg tvivler ikke om, at mange tilsvarende skoler misunder os, at vi fik denne "appelsin i turbanen". Man taler jo stadig om, at den private realskole har mange vanskeligheder at kæmpe med, men man tør også sige, at med et kollegium er Jyderup Realskoles fremtid sikret. Det må dog ikke glemmes, at en så stor opgave som kollegiebyggeri kun kan løses ved samarbejde mellem alle gode og interesserede kræfter, og der har været et lykkeligt samarbejde, hvor enhver gjorde sin indsats, indtil målet - efter meget besvær - blev nået. Nu venter der heldigvis også opgaver andetsteds. Ringen sluttet - Glæder De Dem til igen at blive præst? - Ubetinget ja! Det gælder også min kone. Når vi nu på ny kommer ind til et Nørrebro sogn, føler vi det som om ringen er sluttet. Omend meget er forandret, er det i nogen grad som at vende hjem. Især er vi taknemmelige, fordi menighedsrådet ville indstille os enstemmigt som nr. 1. Det lover godt for det nye virke. En ny opgave - Et ønske på falderebet? - Mange! Blandt andet at Jyderup Realskole må bevares i fremtiden og stadig være et fristed for vore børn, dem alle. Ja, og så ønsker jeg, at min kone og jeg må få nogle gode arbejdsår i vort nye sogn, hvor gamle venner har - både mundtligt og skriftligt - har budt os velkommen forud, bl.a. ved at indbyde os til en velkomstfest i menigheden tirsdag den 15. november 1966. Indsættelsen sker søndag den 13., ved pastor Henry Rasmussen, idet domprovsten leder forelæsning på præsteskolen i Løgumkloster. Og så bliver Simeonskirken og menigheden mit virkeområde. Også det er en gave og en opgave12 1967 juli; Grundsalg Pastor Richard Randskov, København, tidl. Svinninge, har solgt sin byggegrund på Søbæksvej, Jyderup, str. ca. 900 kvm., til lagerchef Laurits Ørom, "Lindgården", Jyderup. Overtagelse er sket12 Og lidt efter hr. Randskov forlod Jyderup Realskole: 1968 juli; Kristendom kontra hash Interessant aften ved pastor Rich. Randskov Sammenkomsten på KFUM, Jyderup, havde samlet stor tilslutning, og deltagerne fik en interessant belysning af emnet "Kirken i opbrug" Formanden for KFUM og K, bestyer Erling Gudmannsen, "Bækgården", bød velkommen, hvorefter pastor Richard Randskov, København, talte udfra nævnte emne, med den syv "streger" inddelt således 1: den verdsliggjorte verden, 2: kulturpavernes åbenlyse modstand, 3: den kritiske historieforskning, 4: moderne teologi, 5: den desillusionerede ungdom, 6: Uppsala-mødet, 7: bevægelserne i den kristne verden hen imod bibeltroskab. Pastor Randskov uddybede de respektive begreber og udtalte bl.a. om kulturpavernes modstand, at denne modstand gik imod det gamle samfundsmønster. Radio og fjernsyn vil bestemme, hvad folk skal synes om og vil fratage andre en selvstændig mening. Om de desillusionerede ungdom har mistet idealerne, fordi den står uden grundlag. Dette er både kirkens og hjemmenes ansvar. Rodløsheden giver sig udslag i kritik eller kategorierne kristendom i hverdagen kontra den hashrygende ungdom. Det ungdommen har brug for, er et ståsted, og det positive er, hvad der fremgik ved det store kirkemøde i Uppsala, at der fra ungdommens side, trods kritikken af kirken, er en bevægelse i den kristne verden hen imod bibeltroskab. Ved kaffebordet besvarede pastor Randskov spørgsmål fra flere unge. Erling Gudmannsen takkede, og aftenen sluttede med bøn og sang13 |